Vi starter året 2018 både med at præsentere nye Kunsthåndværkere – og også med at vise flere nyheder i produkter og farver.
Vi har fået flere nye kunsthåndværkere i butikken og samler her nogle af nyhederne.
Butikken er lige nu stylet med nyhederne -og her med de skønne grønlige farver suppleret med spirende forårsløg og duftende krydderurter.
Ny keramiker; Cathrine Hirsvang i butikken;
Rustikke produkter med fine ornamenter, på krus, skåle, tallerkener og små fade. Vi har også fået en lille serie øresticks.
“Som keramiker forsøger jeg altid at udtrykke en personlig fortælling”
“Min keramik bevæger sig mellem det funktionelle og personlige/skæve. Selvom jeg laver funktionelle genstande, er det som om det ujævne og “uperfekte” vinder igen og igen over funktionalitet. “
Ny illustrator Nynne Hoe – holder af at studere strukturer omkring sig – som f.eks rødderne under sin urtepotte, en svanefjer og de forskellige strukturer samles i en kollage af flader på papiret.
Endnu en helt ny keramiker i butikken; Britta Hansesgaard er keramisk Designer uddannet fra Central Saint Martins College of Art and Design, London. I serien “Clay Matters” er alle skåle hånddrejede og glaserede på hendes værksted. Hun arbejder med de forskellige lertypers farve og strukturers samspil med formen, og lader den uglaserede overflade træde frem.
De fine urtepotter “Stabel” fra Lars Rank får det bedste frem i dine grønne planter, kaktus eller krydderurter og har en funktionel løs underskål, der fuldender designet.
Helene Vonsild`s 2 små værker antaget på MiniTEX17; “15 kæde tråde tråde og 27 skudtråde “og ”1 tråd krydser sig selv 15×27 gange”.
Vises her sammen med flere andre ting fra udstilingen.
Se mere her og her.
You must be logged in to post a comment.