I Berlin har den fynske glaskunstner Jesper Jensen slået sig ned med eget værksted. Han arbejder ud fra ønsket om en bæredygtig produktion med mindskelse af materialeforbrug, maksimering af genbrug og et begrænset energiforbrug. Flaskerne finder han i en container ved en nærliggende Tango-danseskole, som åbenbart er flittige brugere af vin. Jesper Jensen skærer flaskerne over, opvarmer sin ovn til ca. 600 grader og laver en drikkevenlig kant eller hældetud. Desuden laver han de særlige ‘buler’ i glassene, som gør det nemt at få et bedre greb om drikkeglas eller vandkander.

Privatlivspolitik Cookiepolitik Vilkår og betingelser