Rigtig godt nytår !
Tusind tak til alle vores kunder, til alle jer kunsthåndværkere
og designere, samt mine dygtige kollegaer, årets praktikanter,
og venner af butikken -for et dejligt år 2023.
Jeg glæder mig hver dag over, at kunne dele min store passion
for kunsthåndværk med alle jer.
At kunne dele alle de smukke håndlavede “personligheder” fra mine dygtige kunsthåndværkere og designer kollegaer, med jer.
Jeg er dybt taknemmelig og meget glad for den dejlige respons
og de mange positive tilkendegivelser, jeg får af butikken,
af udvalget og vores nyhedsmails
-både fra kunder her i butikken og fra alle jer følgere på
Instagram og på Facebook, samt gennem webshoppen.
TAK for årets fine presseomtaler i Boligliv og i Kulturspind mf.
Jeg glæder mig meget over at udvikle nye vævede tekstile værker,
både på væven på mit værksted og i butikken, med focus på inspiration i naturen og lige nu mest hør.
Jeg glæder mig til 2024 med meget mere nyt kunsthåndværk,
både fra kendte såvel som fra helt nye kunsthåndværkere, som løbende bliver budt velkommen til i butikken.
I er velkomne til at nyde dem på vores stemningsfotos, og ellers glæder jeg mig meget til at se jer her i butikken.
|