Sidsel Holsteen

Sidsel Holsteen

Sidsel Holsteen (f. 1995) er uddannet fra Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design og Konservering (2019-2023). I sit arbejde med keramikken, ønsker Sidsel Holsteen at værne om den keramiske tradition og det gode håndværk, hvor hun drejer og støber brugsgenstande, som gerne er brændt i en brændefyret keramikovn. Hun er også drevet af, at udfordre den keramiske tradition ved at skabe objekter i keramik, som normalt ikke er lavet i keramik.

Sidsel arbejder i krydsfeltet mellem design og skulptur, hvor hun tager udgangspunkt i hverdagsobjekter såsom lysestager, hylder, tissepotter og lampeskærme, som hun gennem kreative benspænd transformerer til keramiske værker, der udfordrer og leger med funktionen.

Fem ord kendetegner Holsteens arbejde: Humor, Upraktisk, Brugbar, Tradition, Fornyelse. Begreberne står i kontrast til hinanden, men tilsammen indkredser de hendes kunstneriske praksis, hvor hun undersøger lerets mange muligheder.

Privatlivspolitik Cookiepolitik Vilkår og betingelser