ÅBENLYS blev grundlagt i 2015 med en klar ambition om at skabe CO₂-neutrale lys. Det blev begyndelsen på de karakteristiske fyrfadslys i 100 % ren sojavoks – levende lys, der giver hygge uden at gå på kompromis med indeklima eller hensynet til naturen.
Siden har ÅBENLYS fundet vej til danske hjem og hjerter med fokus på bæredygtig stemning og god stil. Bag virksomheden står Mathea, der med mange års erfaring fra mode- og tekstilbranchen kombinerer sans for æstetik med ønsket om at skabe hjem med sjæl, personlighed og varme.
I foråret 2020 overtog hun virksomheden, men har været en del af rejsen siden 2016, hvor hun bragte ÅBENLYS ud til livsstils- og specialbutikker over hele landet. Ambitionen er fortsat den samme: at bringe bæredygtig hygge ind i danske hjem – på både solskinsdage og regnvejrsdage.







