Line Gottfred Petersen
Line Gottfred Petersen er uddannet fra Glas og Keramikskolen på Bornholm som glasblæser. ‘Dots&laces’ er hendes smykke kollektion af øreringe, ringe og magnetiske brocher. Kendetegnet er de fine overflader og lækre sandblæste detaljer fra bl.a. gamle kniplinger og blonder. Blondernes mønstre skaber nye grafiske linjer, og kombineret med plexiglas og metal er de omsat til nyt stramt smykkedesign med historie og kant.