Annemette Klit / TheClayPlay

Keramiker og kunstner Annemette Klit,  f. 1971 

Annemette Klit laver unika keramikværker, hvor landskabsmaleri og form mødes på fineste vis. Nysgerrigt undersøger hun maleriet på en keramik vase eller krukke. Hun leger med keramikerens virkemidler, som sort ler, glasur og begitninger, der tit er at finde på hendes keramiske palette. 

Hun finder oftest inspiration i den dramatiske natur i Danmark, såvel som f.eks. på rejser til Island og Norge. Organiske vækster, plantedele, landskabets farver, bjerges rå og sneklædte klipper, himlens og havets mange nuancer af blå er nogle af de ting, man ser, når man betragter unika keramik af Annemette Klit.