Nye Kunsthåndværkere i Sommerhilsen her fra butikken.

Vi har en dejlig sommer i butikken med nyheder og besøg af vores mange faste kunder, og flere danske- og udenlandske turister. Det er dejligt at se at udenlandske turister også har passion for dansk kunsthåndværk. Vi glæder os meget over at se at flere af jer har lyst til at følge os aktivt på Instagram, Facebook og på nyhedsmailen.

Vi har fået en ny kunsthåndværker i butikken. Bo/Tyrrestrup laver håndlavet stentøj med fokus på form og linje, enkelthed og natur. Farver og glasur udvælges nøje og mixes i hånden, hvilket skaber en sammenhængende identitet for hvert enkelt design. Vi har præsenteret Bo/Tyrrestrup i et af vores vinduer i butikken. Kom forbi
og oplev nyhederne. Se mere her

Liselotte Hornstrup er uddannet modedesigner fra Designskolen i Kolding. Hendes fokus ligger på brugen af vores resourser og at give hvert stykke tøj en historie. Liselottes kollektion er lavet af genbrugsstof og restpartier. Det er en innovativ fortælling om håndværk og beklædning, der er lavet til at blive brugt i lang tid, som modstand til samfundets køb-og-smid-væk-kultur.

Bag Papiratelieret står Reffelt Brøgger Studio. En duo bestående af Fie Reffelt og Nan Sofie Brøgger. Begge uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole. Papiratelieret skal ses som et ønske om at skabe et frirum for legende, interessant og bemærkelsesværdigt papirarbejde. Her er der fokus på passionen for det håndskabte, i en blanding mellem håndværk, teknikker og materialeundersøgelser. I værkserierne “Illustrationer fra havet”, “Sommer” og “Æg og fugle” er der arbejdet med akvarel. Hver enkelt af de håndmalede illustrationer, har et poetisk og nordisk udtryk. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Smykker fra flere kunsthåndværkere i havets blågrønne farver, og tørklæde fra Pia Toustrup.

 

 

Fine smykker i flotte pastelfarver og tørklæde i japansk shiboriteknik fra Lene Thomasen.

Helene deltager på Frue Plads Kunsthåndværkermarkedet i København den 10.- 12. August. Hun har hendes nye kollektion “Tokyo +” med som er en “limited edition” – serie, hvor det vævede tekstil som en særlig ny detalje viser skudtråde, som frynser. Helene glæder sig til at håndplukke nyheder med hjem til butikken. Læs mere her

Læs mere om kunsthåndværkermarked på Frue Plads i København her. Markedet viser nyt dansk kunsthåndværk og design indenfor tekstil, keramik, grafik, glas, smykkedesign og meget andet.