Mette Scherning er uddannet designer fra Designskolen Kolding og Danmarks Designskole. Mette Scherning mestrer om nogen kunsten at kreere smykker med individuelle karakteristika i forskellige materialer som guld, sølv, rhutenium, emaljelak og porcelæn. Hendes smykkekollektion vidner om en designer, som besidder en sanselighed og materialeforståelse, der gør hendes smykker til små, individuelle ikoner. Mette betragter alting og ingenting og samler alle sine indtryk til at skabe sine to årlige kollektioner. Kollektioner, der balancerer mellem det enkle, det rå og det meget feminine. Ikke to smykker er ens, da de er forarbejdet og skabt i hånden med største umage og omhu. At skabe et smykke er for designer Mette Scherning en lang og omhyggelig proces, hvor materiale og stil altid sættes på prøve.