Pernille Lauridsen er dansk smykkedesigner og har gennemført grundforløb på guldsmed/ædelsmed uddannelsen på kts. Hun laver selv sine smykker i butikken og på værksted – Flux, a jewellery collective. Hun mener, at smykker ofte bæres med en personlig historie. Smykker er for Pernille Lauridsen den bedste gave at give. Her mindes man begivenheden, hvor man fik smykket af en elsket eller man mindes personen, der gav det. Ellers mindes man den milepæl, der gav en selv lov til at købe det smykke man forelskede sig i. Smykker kan noget helt specielt. De kan nemlig holde minder og historier stærkt og tæt ind på kroppen, og hvis man passer på det, varer det for evigt’.