lars-rankLars Rank er uddannet billedkunstner på Det Jyske Kunstakademi i 2001, og har i mange år arbejdet i et krydsfelt mellem kunst og design hvor keramikken har haft en central rolle. Lars Rank keramisk design er rene, enkelte former med en dekoration som overrasker. Design processen er et samspil mellem det keramiske materiale og ideen. Det handler ikke om at styre det keramiske materialet, men at give det nogle rammer at udfolde sig i. Derfor er der heller ikke to af Lars Ranks arbejder som er helt ens. Produkterne bliver støbt i porcelæn og forarbejdet i hånden. Kvaliteten er i højsæde og der bliver kælet for detaljerne og alle arbejdsprocesser bliver udført med præcision og omhu.