Efter et skønt marked på Frue Plads i København har vi fået suppleret op med nye farver og produkter fra 1+1’s faste kunsthåndværkere – så kom forbi og gå på opdagelse i butikken.

Nu med større udvalg i nye former og farver.

      

Du kan blandt andet se flere af Helle Hansens smukke båndskåle og vaser, og som noget nyt også som vase til en enkelt blomst, Esther Elisabeth Pedersens farvestrålende ”Sildeskåle”.

      

      

Hanne Bertelsen, hvis urtepotter længe har været populære, har lavet de fineste “Lyspindsvin” i sarte farver, og sidst – men ikke mindst – er Helle Grams efterspurgte krus med hank endelig tilbage på hylderne.

Vi har netop pyntet et vindue med Ditte Fishers serie i vaser. Den er lige kommet i en ny flot blå farve, der er meget smuk i det matte porcelæn.


Mai Plank puder nedsat

Vi har nedsat prisen på enkelte rester og udgåede puder fra Mai Plank. Kom forbi butikken og se vores begrænsede udvalg af de nedsatte modeller.


”Twist” på udstilling i Tyskland

Denne weekend bliver 1+1 designs pudekollektioner og den nye ”Twist” vist frem på messen Tendence i Frankfurt. Vi er utrolig glade for, at to puder af 1+1’s design er sluppet igennem nåleøjet, og kommet med på deres Trendudstilling Form 12.