Claydies er et samarbejde mellem Tine Broksø og Karen Kjældgård-Larsen. De er begge uddannet fra Danmarks Designskole i København i produktdesign med linjen for keramik og glas. Claydies er to personer, som er blevet til én keramiker. Én organisme med to hoveder, to sæt fantasier, og to sæt arme med ialt fire hænder.