BO/TYRRESTRUP DESIGN er stiftet i 2015 af Stinne Bo og hendes mand Nis Tyrrestrup, i tæt samarbejde med Stinnes far Hans Bo, der er en erfaren keramiker. 
Hver gang familien har besøgt Hans, har de arbejdet i værkstedet i baghaven. Ideen til et samarbejde, opstod en sommereftermiddag i 2015 hvor de alle, som så mange gange før, arbejdede sammen i værkstedet. En ide om at designe og samarbejde på tværs af generationer og producere alt lokalt på Djursland og i København.
BO/TYRRESTRUP DESIGN er håndlavet stentøj med fokus på form og linje, enkelthed og natur. Farver og glasur udvælges nøje og mixes i hånden, hvilket skaber en sammenhængende identitet for hvert enkelt design.Stentøjet er brændt ved en relativt høj temperatur, hvilket gør emnerne stærke. Stentøjet kan anvendes til alle formål og tåler både ovn og opvaskemaskine. Deres stentøj er hånddrejet og glassurene blander de selv, for at komme frem til de helt rigtige strukturer og overflader, inspireret af strand, sand og sten fundet ved havet.