Festligt forår !

Vi viser her inspiration til gaver og kort til forårets mange festlige anledninger som konfirmation, bryllup, fødselsdage og mange andre mærkedage. Kunsthåndværk er gaver med personlighed som mærkes og huskes.

                          

Smukke nyheder i fade, tallerkener og skåle fra Charlotte Serup.
Alle hendes tallerkener/fade/skåle er pga. arbejdsmetoden lidt forskellige fra hinanden. Glasurerne varierer lidt, da nogle er penselglaserede, andre overhældt, nogle dækkede, andre mere transparente.

                          

Charlotte Serup arbejder med mange farver som kan kombineres på kryds og tværs.

Hendes skåle, tallerkener og fade er alle unikaprodukter. Der findes kun den ene. Produkterne kommer igen og igen gennem Charlottes hænder.

 

Flotte dekorative “bubbles” i mundblæste hængende sfæriske glasvaser i flere forskellige størrelser og nye farver i smoke, cyan, pink, amber og yellow med lædersnor. Her vises lidt inspiration til de mange muligheder for at plante eller kombinere blomster og planter med farver.

About Form And Function er en platform, hvor der eksperimenteres og testes ideer, metoder og koncepter. Grundlæggende ønsker de at tilbyde funktionelle og æstetiske designs til et kvalitetsbevidst publikum. De mundblæste glasvasers små forskelligheder giver personlighed og bringer det menneskelige aspekt frem i designet.

Flotte skulpturelle butterfly ørestick af smykkedesigner Pernille Lauridsen med forskellige kombinationer af perler. Findes i flere forskellige modeller, i sølv og forgyldt sølv.
Hun laver selv sine smykker i butikken og på værksted; Flux, a jewellery collective. Hun mener, at smykker ofte bæres med en personlig historie. Smykker er for Pernille Lauridsen den bedste gave at give. Her mindes man begivenheden, hvor man fik smykket af en elsket eller man mindes personen, der gav det. Ellers mindes man den milepæl, der gav en selv lov til at købe det smykke man forelskede sig i. Smykker kan noget helt specielt. De kan nemlig holde minder og historier stærkt og tæt ind på kroppen, og hvis man passer på det, varer det for evigt.

                                                                  

Bag Plateaux Jewelly mærket står designer Jeanette Asmussen, der skaber sine smykker i grafisk minimalisme med en kant. Smykkerne findes i mange varianter, og alle viste modeller findes i flere størrelser og både sølv, forgyldt og oxyderet.

Mette Scherning er uddannet designer fra Designskolen Kolding og Danmarks Designskole.

Hendes smykkekollektion vidner om en designer, som besidder en sanselighed og materialeforståelse, der gør hendes smykker til små, individuelle ikoner. Ikke to smykker er ens, da de er forarbejdet og skabt i hånden med største umage og omhu. At skabe et smykke er for designer Mette Scherning en lang og omhyggelig proces, hvor materiale og stil altid sættes på prøve.

Smykkerne kan både købes i butikken og på webshoppen her

Uh la la bragt til live af den unge produktdesigner og keramiker Julie Bonde Bülck, der er uddannet på Danmarks Design Skole i keramik og glasdesign.
Uh la la kombinerer høj og lav teknologi, tradition og innovation med en charmerende
coolness, der giver glæden ved brug i årevis. De keramiske genstande er lavet af autentiske materialer og præget af de fineste traditionelle håndværk. Her vises den helt nye serie med både fade, tallerkener og skåle, med smuk mat glasuroverflade.

Her ses et udvalg af Louise Kraghs smykker, den nye serie Inbetween. Kollektionen er lavet af blank poleret 925 sterling sølv, hvor der er monteret en porcelænsperle på. Øreringene tilbydes også med en 24 karat forgyldning, og en perle i pink koral.

Smykkerne kan både købes i butikken og på webshoppen her

Nyheder fra Kirstine Falk

“Illustrator Kirstine Falk Johansen bidrager nu til sin allerede blomstrende kollektion af illustrationer, med en samling lejligheds kort til blandt andet konfirmation, bryllup og barnedåb.
Kirstine er barnebarn af digter Johannes Johansen, som blandt andet har skrevet salmen ”Du, som har tændt millioner af stjerner”. Kirstine bruger brudstykker af sin farfars tekster,
som hun har sammensat med sine egne smukke illustrationer for at skabe de perfekte hilsner til livets helt store begivenheder”.

 

Vi glæder os til at se jer.

Vi sælger også gavekort til butikken på vores webshop, og sender som altid gerne unikt kunsthåndværk fra butikken til hele landet.
Ring og aftale nærmere.

Klik her for webshop

Butikken

1+1 Textil & Design
Grønnegade 41
8000 Aarhus C
Tlf: 70 20 10 42
Åbningstider:

Man – tirs           kl. 12.00 – 17.00
Ons – tors          kl. 11-17.30
Fredag              kl. 11.00 – 18.00
Lørdag              kl. 10.00 – 15.00

Se også vores websider og webshop på:

www.1x1textil.dk
www.1x1design.dk